OVERSPISNING

Spiser du for meget og har du svært ved at kontrollere det?

IFS terapi kan hjælpe dig til et normaliseret forhold til mad.

Anbefalinger fra Anna, 33 år.

Jeg har gennem mange år lidt af spiseforstyrrelse(overspisning). Har været på div. Slankekure de sidste 10 år af mit liv også gennem lægen. Men når hovedet ikke er med – virker ingenting!

Så besluttede mig for at Google lidt og fandt Martin, som virkede helt rolig over mine problematikker og var sikker på han kunne hjælpe mig.

Så jeg startede hos ham, og allerede efter få gange fik jeg nogle redskaber som jeg kunne bruge derhjemme, når jeg fx stod midt i en overspisning situation. Jeg lærte at lytte til min krop, mine tanker, mærke mine følelser og kunne snakke med mig selv og overveje situationen midt i det hele. Det var helt nyt for mig at kunne stoppe mig selv, inden jeg begyndte at overspise, eller stoppe mig selv i en overspisning. Ved at mærke mig selv, lytte og anerkende nogle af de følelser der sad i mig. De var der af en grund og det var ikke for at være ond ved mig.

Jeg er taknemmelig for jeg endelig har fået de redskaber jeg har ledt efter i 10 år.

Har tabt 6 kg siden jeg startede, og har smidt 1 kg yderligere siden.

Overspisning?

Det har en årsag, og det er ikke bare dig der er noget galt med.

Jeg har flere klienter som har lært at forstå deres personlige forhold til mad på en ny måde: At overspisning har en funktion. Denne funktion er oprindeligt ment som en hjælp, men den har udviklet sig uhensigtsmæssigt og er nu blevet en byrde.

        • Du kan finde den indre balance igen, så mad, og det at spise bliver naturligt og glædeligt.
        • Og det er ikke så nemt som div. myter om slankekure og træning fortæller dig. Det er ikke bare noget man lige gør.
        • Det er relevant at søge hjælp til overspisning, hvis du kan genkende dig selv i nogle af følgende udsagn:
        • Du oplever, at du ikke har kontrol over hvor meget og hvad du spiser.
        • Det er en hemmelighed, at du spiser som du gør.
        • Du oplever skam og selvhad, når du kommer til at overspise.
        • Dine tanker om mad, krop og hvad andre tænker om det fylder for meget i din hverdag.
        • Du har mange regler om hvad og hvornår du må- og ikke må spise.
        • Dit syn på dig selv er kritisk og du mener selv, at du er forkert.
        • Du grubler over detaljer ift hvordan andre reagerer på dig og din væremåde.
        • Du er ked af det meget af tiden, måske endda depressiv.

IFS terapi kan afhjælpe overspisning.

Du er ikke alene. Der er virkelig mange mennesker, der har svært ved at styre, hvor meget de spiser og hvad de spiser. Så der er også mange forskellige grunde til, at du kan ende i overspisning. Det er præcis dine grunde til overspisning, du finder frem til i terapien.

Jeg ser overspisning, som en form for indre hjælper der forsøger at få dig fra svære tanker og følelser. Dog er din hjælper blevet overaktiveret og for ekstrem.

I terapien undersøger vi den Del af dig som er overaktiveret og sætter gang i overspisningen. Du er jo meget mere end en person der forsøger at få styr på dit forbrug/ misbrug af mad. Hvordan hænger overspisning sammen med resten af dit liv? Når trangen til mad viser sig, har du sandsynligvis mange intense indre diskussioner om du spise eller ej. Det aktiverer flere svære følelser pga selvkritik og du ender så med at spise. Måske for i det mindste at få noget ro fra dine tanker. Og når du har spist, så begynder tankerne og selvkritikken igen. Dit mønster starter forfra.

Overspisning er ofte en form for “Brandslukker”. Den slukker svære følelser som aktiveres. Noget på arbejdet, en samtale med familien, nogle tanker og minder fra fortiden sætter gang i de følelser, som du forsøger at undgå. Når du mærker sårbare og svære følelser kommer “Spise-Delen” dig til hjælp og slukker følelserne med mad.

Ofte vil du herefter opleve, at der så kommer nogle kritiske og kontrollerende Dele, som synes det er en dårlig strategi. Disse dele kaldes “Cheferne” og de kan være meget kritiske. Du vil så kalde dig selv alt muligt negativt og give dig selv dårlig samvittighed.

Mennesker bliver ofte overraskede og glade, når de gennem IFS terapi oplever, at de kan kommunikere med deres indre Dele. Det er en meget konkret og effektiv form for terapi som hurtigt hjælper dig til at forstå, hvad der er på spil for dig og hvordan dit mønster virker. Det er din nøgle til forandring, så du kan få et normalt forhold til mad, et bedre forhold til din krop og stoppe de udmarvende indre diskussioner og selvkritik.

Hvor meget du vejer eller hvad du spiser, er ikke vigtigt i terapi, selvom mine klienter ofte begynder at tabe sig.

 

Ring og få en gratis og uforpligtende snak med mig. Om det du har det svært med og hvordan mad fylder i dit liv. Eller skriv til mig i formularen herunder, så ringer jeg så snart jeg har mulighed for det.

Skriv til mig hvis du vil vide mere. Du er også velkommen til at ringe - 42457709. Jeg tilbyder 20 min intro samtale.

10 + 7 =